Paxvej 7, 9830 Tårs

Håndværkertilbud med god beliggehed.

Ældre villa, opført i klassisk byggestil med dannebrogsvinduer (plast-termo), kvist og halvvalmede gavle med cementtegltag. Murværket er dels stænkpudset og malet. Boligen sælges for dødsbo og er beliggende på stille villavej med sydvendt have, hovedsageligt udlagt med græs. Der er gl. frugttræer.

Indeholdende: 2 stuer en suite, stort køkken, entre med god kvartsvingstrappe til 1. sal, under trappen er der toilet, baderum med badekar, spisekammer, depotrum, soveværelse.

1. sal: 1 værelse, stue, gl. køkken. Ialt 47 kvm.

Kælder på ialt 87 kvm. indeholdende installationsrum samt diverse depotrum. Der er direkte udgang fra kælderen til haven, men der er også indvendig nedgang til kælderplan.

Fjernvarme. Byvand. Off. kloak og ejendommen er separatkloakeret.

Det bemærkes, at boligen næsten ikke er isoleret og der vil således kunne opnåes en betydelig lavere varmeregning ved at bekoste en del isolering.

Der er store gl. udhuse på ialt 107 kvm. heraf nogle med loftsrum.

Boligen trænger til en kærlig hånd nogle steder og kan med få midler og "håndværkersnilde" gøres til en rimelig bolig for få penge.

Udhusene trænger meget til reparation og er sandsynligvis nedrivningsværdige.

God central beliggendhed, tæt på indkøbsmuligheder, butikstorvet, skole, idræts- og svømmehal, gode busforbindelser og i øvrigt er der nær afstand til grøn park med sø m.m. og ikke mindst er der gå afstand til kommunens største sø (Boller Sø).

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.